1. Maj til 1. Oktober:
Dagligt kl. 11 - 16; mandag lukket
18 oktober til 22 oktober:
Dagligt Kl. 11 - 16
Priser:
Voksne: 40 kr.
Pensionister: 30 kr.
Børn under 13 år gratis
Grp. over 10 pers.: 25 kr.
Rundvisninger: se under aktuelt nyt Vi gør opmærksom på at vi ikke tager imod dankort
Støtteforeningen Hessels Venner har som sin formålsparagraf, økonomisk og kulturelt at støtte museet "Herregården Hessel" ved Hvalpsund, i fælles bestræbelser på at bevarer og udbrede kendskabet til den danske bondekultur som den formede sig omkring 1900-tallet.
"Herregården Hessel" som er Danmarks sidste helt stråtækte herregård danner, med sine historiske rødder tilbage til 1300-tallet, et af de mest komplette miljøer vi har tilbage når man vil have et overblik over, hvordan livet formede sig for herskab og tjenestefolk i perioden 1850-1950 på en dansk herregård.
Nordjyllands Amt overtog Hessel i 1966 og herregården er siden blevet drevet som landbrugs- og interiørmuseum. Museet lægger stor vægt på den folkelige opbakning og her kommer "Hessels Venner" ind som en vigtig medspiller, idet foreningen i alle årene dels har doneret museet diverse effekter og dels støttet udgivelser af publikationer om herregården. Hertil skal lægges at man hvert år arrangerer den populære "Hestedag på Hessel" hvor man blandt mange andre ting demonstrerer, hvordan de gamle redskaber stadig kan fungere i markarbejdet. Hestedagen præsenterer over 10 forskellige heste racer, har køre og -rideture for publikum, og er i det hele taget en dejlig dag for hele familien.
Er du interesseret i at melde dig ind i "Hessels Venner" er der flere fordele bl.a. fri entre hele året på Hessel samt fri entre til årets Hestedag.
Ring eller e-mail til Hessel og meld dig ind nu! [ Kontakt ]